2017 har været et enormt
godt musikår. Men den påstand gælder måske mindre i forhold til enkelte ‘hits’,
end i forhold til helstøbte albums, uden de helt store ørehængere
I hvert fald er der ikke
for alvor en sang der har tiltrukket sig min fulde opmærksomhed i år. Hermed
ikke sagt at der ikke har været masser af gode sange,for det har der bestemt -
men der har altså mange den helt overvældende ørehænger.
På årets bedste album -
Slowdives selvbetitlede comeback - har jeg igen og igen lyttet til ‘No Longer
Making Time’, der med sin langsomme fremdrift og guitarklingende omkvæd er
perfekt hypnotisk - og passer overdrevet godt til en aften med rødvin på
terrassen. Hør den her: https://www.youtube.com/watch?v=tuui8QFhIeM
Sort Sols samarbejde med
pop-goth-dronningen Chelsea Wolfe - Life took You For A Freq. (https://www.youtube.com/watch?v=-bm4sClYDZ4) - har den samme hypnotiske kvalitet og
The Hundred in The Hands ‘Pale Moon Out’ er en sang jeg havde overset i første
omgang, men som jeg efterfølgende er blevet ret hooked på (https://www.youtube.com/watch?v=68F5HwpnTDA).
Amerikanske Boy Harsher
lavede et af sidste års bedste album, og med ‘Country Girl’ har de lavet en
fabelagtig, kantet og funky ep. ‘Motion’ fra Country Girl ER årets bedste
sang - hør den her: https://www.youtube.com/watch?v=ZeSN4PntOos. I samme genre kom Cold Cave tilbage med med den lette
dansable ‘Glory’ og åh, det gjorde godt
(https://www.youtube.com/watch?v=68F5HwpnTDA)
I den mere
melodramatiske ende af darkwave-genren hjalp Maya Postepski fra Austra (se
herunder) Ghost Twin med noget seriøst oomph og den kom der bl.a. ‘The Haunt’
ud af.: https://www.youtube.com/watch?v=yOp2dsIaLjg.
Vi fik ikke en 7’er fra
svenske Kite i år, men på Lizette Lizettes ‘Rest’ tager Niklas Stenemo vokalen,
og det er næsten lige så godt (https://www.youtube.com/watch?v=85lr3oEQTzI). I den helt mørke ende leverede M‡яc▲ll▲
en rigtig god LP - og i Cabal et sort elektronsik popnummer jeg har hørt igen
og igen.
Årets bedst timede
udgivelse tog canadiske Austra sig af - Lp’en Future Politics udkom på datoen
for Trumps præsidentindsættelse - og sangen af samme navn er med på min liste
(nummer to sang på denne video: https://www.youtube.com/watch?v=XAbaKHmqXs4). Også fra Canada, ihvertfald delvist,
finder vi Sally Dige Jørgensen, som jeg først hørte om i november - https://www.youtube.com/watch?v=HQIGbuRjQk4. Ligeledes canadiske er Leathers, der med
udgivelsen af sammenlagt to numre, ikke lovede mere end de kunne holde. Missing
Scene er det bedste nummer af de to - og vækker minder om Curve og Henric de a
Cour: https://www.youtube.com/watch?v=aK4_9RcitgU
Zola Jesus’ ‘Soak’ tager
man ikke skade af at høre igen og igen (https://www.youtube.com/watch?v=Xqc4TtqPw7g), og Drab Majestys ‘Too Soon to Tell’ er
en af de sange jeg har hørt mest i år (https://www.youtube.com/watch?v=n6GV5C3hiic).
Årets bedste sange i
ikke helt tilfældig orden:
- Boy
Harsher - Motion
- In
Mirrors - Escape From Berlin
- Slowdive
- No Longer Making Time
- Ghost
Twin - Chemical Wedding
- Drab Majesty - Too Soon To Tell
- Sally
Dige - Holding On
- THITH -
Pale Moon Out
- Zola
Jesus - Soak
- Sort Sol - Life Took You For A Freq.
- M‡яc▲ll▲
- Cabal
- Colder
Sea - Young Love
- Lana
Del Rey - White Mustang
- Lizette
Lizette - Rest
- Fever Ray - To the Moon and Back
- Blancmange
- I Am Chemical
- Austra
- Future Politics
- John
Maus - Walls of Silence
- The Horrors - Press Enter to Exit
- Marnie
- Lost Maps
- Page -
Krasch
